Latest news
Monthly archives
Search
Åbenbaring og opsummering
Nu er det over 20 måneder siden der sidst er sket noget her, hvilket egentlig ikke har været bevidst, men måske nærmere en hårfin balance mellem travlhed og almindelig slack. Har brugt mere tid på arbejde, og har for alvor brugt en masse tid på musikken. Har været ude at spille som DJ, arrangeret koncerter og for alvor kommet i gang med at producere musik. Det har egentlig altid været en lille drøm om at komme i gang, både som diskjonglør og producer.. så det var egentlig også kun både tide, efter at have snuset til det et par gange tidligere. Nu har jeg også kun haft mit oprindelig udstyr stående siden efteråret 2005.
Da jeg loggede ind for at skrive denne opsummering, opdagede jeg en gammel kladde, med emnet “En åbenbaring”, jeg aldrig havde færdiggjort. Selvom det i dag virker lidt plat, så syntes jeg da ikke jeg vil snyde nogen for et lille godt råd. Er generelt rigtig glad for at gå i biografen, og har da jeg skrev kladden også været rigtig glad for sodavand. Havde flere gange tidligere undladet at købe store sodavand når jeg havde besøgt Cinemaxx i Århus, simpelthen fordi bægerne var større end kopholderne ved sæderne. Så for at undgå at skulle sidde med en lunken sodavand mellem benene, risikoen for et meget vådt biografgulv og unødvendige toiletture under filmen, havde jeg blot undladet at købe store sodavand.
Åbenbaringen kom da en medarbejder i biografen solgte en stor sodavand til én af mine kammerater, sammen med et mindre bæger til at placere den store sodavand i, således den kunne stå i kopholderen. Det var en utrolig simpel løsning, jeg irriterede mig over ikke selv at have tænkt over tidligere. Har dog aldrig gjort brug af ovenstående, men syntes stadig det skulle med.
I stedet for en større afhandling om hvad der er sket de sidste par år, har jeg i stedet lavet en liste der kort beskriver nogle af de vigtigste ting der er sket. Så er det dejlig nemt og overskueligt som læser, og ikke mindst yderst belejligt for mig selv:
2005
• Købt brugt DJ gear, nærmest gratis. Et sæt CD-afspillere og en mixer.
• Kæresten tog til Australien, og kom aldrig “hjem”.
2006
• Været til Tshitraka, en tysk festival.
• Begyndt at styrketræne.
• Kommet i gang med at producere musik.
• Været i Sunny Beach for første og absolut sidste gang.
• Været til VooV Experience, hvilket ligeledes er en tysk festival.
• Været til Rythms of Peace i Marokko, endnu en festival.
• Endelig kommet rigtig i gang med at mixe.
2007
• Har året igennem arrangeret seks koncerter med to kammerater.
• Har været til Tshitraka igen, denne gang i 2007.
• Har været til OZORA, denne gang en festival i Ungarn.
• Efterhånden droppet alt hvad der hedder trance, til fordel for house.
• Ændret mit nick til Keen, med henblik på brug i DJ sammenhæng.
• Afholdt 25 års fødselsdag sammen med Jannick.
• Udskiftet mit gamle udstyr med ny mixer og CD-afspillere.
• Købt ny computer, hvilket efterhånden var temmelig tiltrængt.
• Skal på skiferie til februar, for første gang.
• Fået ny lejlighed, der er klar til indflytning i februar 2008.
Afslutningsvis vil jeg mene at opsummeringen vist er indlysende, og åbenbaringen måske lidt en overdrivelse. I alt fald hvis det kun relaterer til en biografs logistiske behandling af læskedrik i store beholdere. Lad mig så sige at jeg måske også har fået en mindre åbenbaring overfor hvad jeg vil fremover. Hvis det skulle udledes som et nytårsfortsæt, ville det være: Mere arbejde, mere musik og mindre slack. Godt nytår!
Posted by Keen
Posted in: Blog
Comments Off
December 2007