Latest news
Monthly archives
Search
Flammende Oprør
Clemens, tidligere kendt som MC Clemens. Nu er hverken popmusik eller rap nogle genrer jeg hører, og dansk rap er især ikke noget jeg værdsætter. Jeg er generelt ret kræsen hvad musik angår, og hører faktisk kun elektronisk musik efterhånden. Jeg har intet problem med folk hører anden musik, og kan ofte også høre at nogle kunstnere har talent, selvom deres musik ikke rører det mindste i mig.
Tilbage til Clemens. Jeg havde lidt den opfattelse af at han som rapper var en del af den lidt mere respekterede scene i Danmark, hvilket han åbenbart ikke længere har lyst til at være, hvis han overhovedet nogensinde har været det. Han er faktisk hoppet ud af skabet, og ud i den store kommercielle, utilgivelige og dybt elendige kolort, hvor Nik & Jay allerede ligger og svømmer med bandanas og armvinger.
Clemens – Flammende Opgør, hvad er nu det?
En dansk rapper, smølfestemmer, og en sample fra en udbrændt melodi, som selv Shu-Bi-Dua har misbrugt til ynkelig sang om kylling, softice og pølser. Så har man ramt bunden i mine øjne, så har man givet op som menneske og musiker. Jeg er rystet, hver gang man tror dansk popmusiks elendighed har nået grænsen, så sprænges den igen, gang på gang.
Hvis der bare er én eneste her der kan lide dette nummer, og rent faktisk har det liggende i sin pladesamling eller på sin computer, så vær venlig at åben mine øjne for dette nummer. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan nogen skulle kunne værdsætte det.
Posted by Keen
July 2005